Her finder du os

Tilmelding

Tilmelding til Gymnastikafdelingens hold foregår elektronisk via hjemmesiden med Dankort eller E-dankort. Så husk at have det klart inden du starter din tilmelding.

Har du ikke et Dankort eller E-dankortt, kan du kontakte afdelingens kasserer for at aftale nærmere om en anden betalingsmetode. Mailadresse og telefonnummer på afdelingens kasserer finder du herunder.

Vores handelsbetingelser findes ved tilmeldingen. Husk at læse dem grundigt igennem inden du accepterer.

Der er mulighed for at prøvetræne tre gange på et hold inden endelig tilmelding. 

Det er muligt at deltage på flere af foreningens hold. Der betales kontingent for deltagelse på det dyreste af de ønskede hold. Herefter sendes en mail til foreningens formand hoejbygym.formand@gmail.com eller kasserer kasserergym@outlook.dk, hvor i der oplyses hvilket medlem og hvilket hold det pågældende medlem er tilmeldt samt hvilket andet (eller andre) hold, vedkommende ønsker at tilmeldes. Inden for 8 dage vil medlemmet blive overført til deltagerlisten for det (eller de) hold, som ønskes deltagelse på.

Sæsonen

Sæsonen strækker sig fra uge 36 til uge 17

Under aktiviteter kan du se hvornår ferierne ligger, og se hvis der er eventuelle aflysninger vi ved på forhånd.

Fremmøde og træning

Vi forventer, at du som aktiv deltager på et hold, møder omklædt til tiden.

På alle børnehold, inkl. forældre/barn forventer vi at omklædningsrummene benyttes til opbevaring af tøj, overtøj og sko. Det skal ikke være på gangene eller i hallen/salen hvor træningen foregår.

Som forældre til et barn på et af vores børnehold, vil vi meget gerne bede jer om at informere instruktørerne, hvis I IKKE opholder jer uden for hallen, så instruktørerne ved, at I ikke er "lige ved hånden".

De pågældende tider for træningen skal overholdes, så de hold der er før og kommer efter, ikke bliver forstyrret. På denne måde undgår vi kedelige afbrydelser og forstyrrelser.

Regler for samvær i gymnastikafdelingen i Højby S & G

Hver sæson indhentes oplysninger fra Det Centrale Register, på alle personer på 14 år eller der over, der har tilknytning til foreningsarbejdet.

Når du som forældre går med dit barn i omklædningsrum, vil vi bede dig om at tage dit barn med ind i det omklædningsrum, som dit køn bruger. Som voksen i det modsatte køns omklædningsrum, kan det skabe mange forkerte indtryk af dine hensigter. Både fordi der måske er voksne af det modsatte køn end dig der klæder om, men også fordi det kan misforståes i forhold til de børn, der klæder om i omklædningsrummet.

Vi henviser i øvrigt til de Etiske Retningslinjer for Højby S&G, som du kan finde ved at klikke her