Har du lyst til at hoppe, danse, lege, grine og få nye venner? Så er Boblende tøser noget for dig!
Vi skal have det sjovt med gymnastik gennem leg, bevægelse og spændende udfordringer. Sammen skal vi øve os i at hoppe, løbe, balancere, lave kolbøtter, stå på hænder og springe.
Det vigtigste er ikke, at man kan det hele fra starten. Det vigtigste er, at vi tør prøve, øver os sammen og oplever glæden ved at blive lidt bedre hver gang. Vi skal øve os i at øve os og heppe på hinanden undervejs.
Vi glæder os til en ny sæson fyldt med fællesskab, gymnastikglæde og masser af boblende tøser!
NB: Ved tilmelding til holdet kommer man på en venteliste. Du/dit barn er først tilmeldt holdet, når du har modtaget en bekræftelsesmail og oprettet en bruger/logget ind på holdet.